
Det økologiske spisemærke i henholdsvis guld (90-100 % økologi), sølv (60-90 % økologi) og bronze (30-60 % økologi) angiver den økologiske andel af køkkenets samlede råvareindkøb.
Sætter du pris på, at restauranten, caféen, kantinen eller
storkøkkenet på hospitalet, plejehjemmet, institutionen eller
skolen satser på økologi, kan du bruge det økologiske spisemærke
som pejlemærke, når du vælger spisested.
Det økologiske spisemærke i henholdsvis guld (90-100 % økologi),
sølv (60-90 % økologi) og bronze (30-60 % økologi) angiver den
økologiske andel af køkkenets samlede råvareindkøb.
- Spisemærket er statskontrollet ligesom det velkendte røde
ø-mærke, så forbrugerne kan bruge mærket som pejling for troværdig
økologi, når de spiser ude, siger Dorthe Kloppenborg,
kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.
Økologisk Landsforening yder rådgivning til spisestederne i,
hvordan de får mere økologi i køkkenet og håndterer
økologiopgørelsen.
På hjemmesiden www.økologisk-spisemærke.dk finder du
"Danmarkskortet", der viser de køkkener, der kan smykke sig
med mærket i guld, sølv eller bronze - der kommer lødende nye
køkkener til. Her kan du også læse mere om mærket og de krav, de
enkelte spisesteder skal leve op til.
Det økologiske spisemærke
|
Signalerer mærket den økologiprocent, der er på
tallerknen?
Nej. Spisemærket henviser til hvor stor en del af køkkenets
samlede råvareindkøb, der er økologisk. Køkkenet kan selv vælge, om
økologiprocenten måles i kilo eller i kroner.
Betyder spisemærket, at man må kalde sig "et økologisk
spisested"?
Kun hvis man har det økologiske spisemærke i guld.
Må man fx kalde en ret for "økologisk" - fx "økologisk
spinatlasagne"?
Ja, hvis ALLE råvarer, der indgår i retten, er økologiske.
Råvarerne må ikke samtidig findes
i køkkenet i konventionel form.
Kan man stole på det økologiske spisemærke?
Ja. Fødevarestyrelsen kontrollerer de køkkener, der har det
økologiske spisemærke. Mindst én gang om året kommer
Fødevarestyrelsen på besøg for at kontrollere køkkenets
dokumentation. Køkkenet skal mindst hver tredje måned lave en
opgørelse over alle råvareindkøb til brug for
økologikontrollen. |