Nye viden om spredning af GMO, fund af GMO i økologisk foder samt manglende uafhængig forskning om sundhedseffekter af GMO, får Økologisk Landsforening til at kræve, at dansk og EU’s GMO-lovgivning strammes, før gensplejsede afgrøder dyrkes i Danmark.

Foreningen præsenterede en sekspunkts plan for GMO på sin generalforsamling og for folketingets fødevareudvalg i denne uge. Fødevareudvalget er på vej til Argentina for at se på dyrkning af gensplejsede planter. På foreningens generalforsamling talte såvel økologisk landmænd, virksomheder som forbrugere for en offensiv politik vedrørende GMO for at sikre et fortsat frit valg. Generalforsamlingen besluttede, at kampen mod GMO skal være et særligt strategisk indsatsområde for foreningen i de kommende år.

- Forbrugernes eneste reelle mulighed for at fravælge GMO er ved at købe økologisk. Det kræver handling nu, hvis politikere ønsker at bevare forbrugernes valgfrihed samt sikre de økologiske og konventionelle landmænds ret til frit at fravælge GMO, siger Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening.

Foreningens 6 punkts plan omfatter:

• En modernisering af lov om dyrkning af GMO så den bl.a. tager højde for nye forskning, regeringens målsætninger for en fordobling af det økologiske areal i Danmark og behov for kompensation for forurening med GMO i økologisk foder og andre handelsled.
• Sikring af reel uafhængig forskning i konsekvenser for sundhed og naturen, samt en dansk protest mod Biotek-virksomhedernes blokering for fri forskning på området.
• Midlertidigt moratorium (stop) for godkendelser af nye GMO afgrøder på grund af manglende, uafhængig forskning
• Nul tolerance for GMO kontaminering i økologiske såsæd, en sag EU sylter
• Investering i forædling uden GMO, så økologisk landmænd har en alternativ, en politisk aftale fra 2004, der ikke er helt gennemført
• Bedre rammer for frivillig aftaler om GMO fri markdrift i Danmark

GMO godkendes på baggrund af virksomheders egne data

Økologisk Landsforening ønsker, at fødevareminister Henrik Høegh undersøger en protest fra forskere i USA om, at biotek-firmaer forbyder forskere at bruge GMO-afgrøder til fri forskning, f.eks. i sundheds- eller naturmæssige effekter. I praksis betyder det, at alle godkendelser af GMO-afgrøder i EU i dag sker på basis af virksomhedernes egne data og konklusioner.

Det har fået det anerkendte pro-GMO magasin, Scientific American, til at kræve et stop for sortering og censur i forskning.

- Når fri forskning i de sundhedsmæssige konsekvenser blokeres eller er mangelfuld, er der grund til forsigtighed. Der skal uafhængige forskning til, og ingen nye GMO-afgrøder bør godkendes, før det er på plads, siger Evald Vestergaard.

Konsekvenser for økologisk landmænd

International erfaring viser, at dyrkning af nogle GMO-afgrøder kan gøre det umuligt for økologisk landmænd at dyrke de samme afgrøder. Spredningsrisikoen er for stor. Dyrkning af GMO-afgrøder øger også udgifter hos økologer til test og rengøring af delte maskiner og containere, og besværliggør omlægning af arealer hvor GM afgrøder er blevet dyrket intensivt. Det kan være et problem for regeringens mål i Grøn Vækst planen om en fordobling af det økologiske areal i Danmark. Problemet for økologerne er allerede nærværende, da fund af utilsigtet GMO i økologisk foder har været stigende siden 2005.

- Mængder er meget lille, men udviklingen er bekymrende. Det samlede billede er, at de, der vil dyrke GMO, pålægger de økologisk landmænd og virksomheder, der vil undgå GMO, begrænsninger og udgifter. Det er i strid med "forurener betaler"-princippet, og det vil på sigt hindre vækst i det økologiske areal, siger Evald Vestergaard.

Danmark var det første lande i verden der lavede en lov om dyrkning af GMO. De økologiske landmænd i Økologisk Landsforening var aktiv i arbejdet med aftalen om loven, som blev indgået af V, K, S, SF og R. Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod loven dengang.

- GMO loven blev aftalte i 2004 på baggrund af forskning fra før 2002. Der er næsten et årtis forskning og erfaringer siden da, som danner grundlag for et behov for en markant opdatering af lovens indhold, siger Evald Vestergaard.