Økologisk mælk kan beskytte småbørn mod eksem

Hollandske forskere offentliggør nye sundhedsargumenter for økologisk mælk. Mødre, der drikker økologisk mælk både under graviditeten, og mens de ammer, beskytter deres småbørn mod den værste risiko for at udvikle børneeksem, astma og andre allergiske sygdomme.

Det viser nye forskningsresultater fra det hollandske Louis Bolk Institut i Mastricht, skriver avisen Økologisk Jordbrug. Resultaterne af undersøgelsen er offentliggjort i det seneste nummer af det anerkendte britiske tidsskrift for ernæring, British Journal of Nutrition.

Børnene, der blev ammet af mødre, der drak økologisk mælk, havde i undersøgelsen 36 procent lavere forekomst af eksem, end gruppen, der indtog konventionelle mælkeprodukter.

Også hvis børnene selv bliver ved med at drikke økologisk mælk, når de ikke længere bliver ammet, kan det tilsyneladende være med til at holde de allergiske reaktioner i ave og give en vis immunitet, fremgår det af undersøgelsen. Flere undersøgelser viser samstemmende, at økologisk mælk har et højere indhold af E-vitaminer, sunde omega 3-fedtsyrer og antioxidanter.

Navlestrengen - transport med tryk på

Blodet, der løber gennem navlestrengen, transporterer alt hvad barnet har brug for. Så længe blodet løber mellem mor og barn - og der er tryk på - så er navlestrengen spændstig og pulserende. Som en vandslange hvor der er godt med fart på vandet.

Navlestrengen består af geleagtigt væv, som omslutter tre blodårer, to arterier og en vene. De to arterier transporterer iltrigt blod med næringsstoffer til barnet fra moderkagen, og venen sørger for, at affaldsstoffer fra barnet kommer tilbage til moderkagen. Navlestrengen er omkring ½ meter lang ved fødslen.

Moderkagen er dit barns filter

Moderkagen er barnets transportcentrum og sørger for, at både energiforsyningen og renovationen er i orden - den fungerer som barnets lunger, lever, nyrer og tarme. Moderkagen er som et meget stort filter, der sier næringsstoffer, ilt og alle andre ting, som kommer ind i moren, fra morens del af kredsløbet i moderkagen over i barnets del.

Fra barnets del af kredsløbet i moderkagen transporteres blodet i de to arterier gennem navlestrengen og videre ind i barnet. I barnets krop giver næringsstofferne energi til barnet og det vokser, bliver tykkere, udvikler sig og bevæger sig. Moderkagen bliver større i takt med at barnet bliver større. Omkring uge 35 - godt en måned før fødslen - stopper moderkagens vækst.

Når barnet har brugt næringsstofferne og ilten, transporteres affaldsstoffer med blodet tilbage til kredsløbet i moderkagen via den vene, der løber i navlestrengen. Nu filtreres barnets blod i barnets del af moderkagen og affaldsstoffer og kuldioxid filtreres over i morens blod, hvor moren udskiller både barnets og sine egne affaldsstoffer. Fx udånder moren kuldioxid, som er et affaldsstof fra forbrændingen af ilten i kroppen.

En særlig sårbar periode for barnet

Videnskabelige undersøgelser har vist, at tiden i livmoderen er den mest sårbare periode af et menneskes liv med hensyn til at blive påvirket af sundhedsskadelige kemiske stoffer. Alle barnets organer dannes og udvikles - og ud over det skal barnet vokse. Væksten i løbet af 40 uger er fra to celler, der ikke kan ses med det blotte øje, til et barn på 3 - 4 kg. Man kan blive helt svimmel ved tanken om alt det, der skal ske i den proces. Heldigvis er naturen meget robust, og langt de fleste børn er sunde og raske, når de ser dagens lys.

I dag kan ingen nok så dygtige forskere komme med fyldestgørende redegørelser for, hvad alle de kemiske stoffer, som omgiver os, betyder for barnet i livmoderen. Men vi ved, at det desværre ikke er muligt at sætte et flag på alle de sunde og gode stoffer, som barnet får gennem moderkagen. Stoffer, man gerne ville være fri for, må man tage med. Men hvis du ved hvilke kilder, de skadelige stoffer kan komme fra, så kan du måske forsøge at undgå dem.

Stofferne kommer fra:

Du kan styrke dit barns sundhed ved at spise og drikke økologisk, når du venter barn. Så slipper du for tanken om betydningen af stråforkortere og giftrester, i det du spiser og drikker. Læs mere på forskellige hjemmesider, fx www.mst.dk, www.miljoeogsundhed.dk og www.sst.dk