Én af de grundlæggende ideer i økologisk landbrug er at tilgodese dyrenes naturlige adfærd og behov. Økologer har fokus på dyrevelfærd og sørger for at give dyrene et godt liv med god plads, sundt foder og masser af frisk luft under åben himmel.

Dyrevelfærd i bevægelse

For de økologiske landmænd handler dyrevelfærd om, hvordan man beskytter dyrene og sikrer, at de har det godt. Dyrene skal have god plads, sundt foder og masser af frisk luft. Økologiske landmænd ønsker nemlig at drive landbrug, som er i harmoni med naturen. Det betyder, at husdyr skal have mulighed for at udføre deres naturlige adfærd og få opfyldt deres naturlige behov.

Økologernes måde at holde dyr på er ikke lagt fast én gang for alle. Regler og praksis bliver ændret, i takt med at der bliver samlet flere erfaringer og fundet ny viden. Det gælder om hele tiden at forbedre de økologiske produktionsforhold, så dyrevelfærden øges.

De mest almindelige husdyr i økologisk landbrug er svin, køer og fjerkræ. Får og geder er også ved at vinde indpas på økologiske gårde rundt omkring i Danmark. Der gælder forskellige regler for, hvornår man kan kalde et dyr for økologisk. Reglerne går på foder, staldplads, transport og slagtning m.m. Det kan du læse mere om under hvert enkelt dyr i menuen til højre.

Krav til økologiske husdyr

I økologisk landbrug findes der nogle generelle krav til stalde og udendørsarealer, som gælder for alle dyr. Et uddrag af kravene er, at:

• dyrene har god plads at bevæge sig på både indendørs og udendørs
• dyrene kan udfolde sig som de vil - rode i jorden, bade i mudder m.m.
• alle dyr har adgang til daglig motion året rundt
• der er ren og tør strøelse, så dyrene kan ligge godt
• der er frisk luft og dagslys i stalden
• alle dyr har adgang til grovfoder

Det begynder med racen

Allerede når den økologiske landmand udvælger de dyr, der skal være på gården, tænker han i dyrevelfærd. De økologiske regler forbyder brug af racer, der er kendt for at have problemer. For eksempel må økologiske kyllingeavlere ikke bruge de hurtigvoksende racer, der er almindelige i konventionel produktion af slagtefjerkræ. Kroppene vokser så hurtigt, at benene til sidst ikke kan bære dem. En økologisk kylling får nemlig lov til at leve i minimum 63-81 dage afhængig af racen. En konventionel kylling bliver typisk slagtet efter 40 dage.

Sundt grovfoder

Grovfoder er vigtigt for dyrenes velfærd. Derfor skal alle økologiske dyr have adgang til grovfoder året rundt. Det giver maven noget at arbejde med og er med til at forebygge sygdomme. Grovfoderet er også vigtigt, for at dyrene kan få opfyldt deres naturlige behov for at beskæftige sig. Dyrene skal have mulighed for at søge efter føde selv.

Grovfoder indeholder ikke så meget energi pr. kg som kraftfoder. Derfor er det ikke så effektivt til at få dyret til at vokse hurtigt eller få køerne til at producere meget mælk. Det er blandt andet derfor, at økologiske produkter er lidt dyrere end konventionelle.

Grovfoder er f.eks.:

• græs og andre friske grønne planter
• hø
• ensilage (grøntfoder som er konserveret ved en form for gæring)
• gulerødder, roer og andre rodfrugter

Sundhed og sygdom hos økologiske dyr

I den økologiske tankegang mener man, at høj dyrevelfærd og god sundhed hænger sammen. Det økologiske regelsæt indeholder en række regler, som skal sikre, at dyrene trives og er sunde og modstandsdygtige. Det handler om at tilgodese dyrenes naturlige adfærd ved f.eks. at stille krav til lys, pladsforhold og indretning i staldene. Desuden får alle økologiske dyr lov til at komme ud i det fri om sommeren, hvor de får frisk luft, frisk føde og mulighed for at røre sig.

Regler og krav til dyrenes leveforhold tilskynder den økologiske landmand til at passe dem godt og ikke stresse dyrene. Man prøver så vidt muligt at forebygge frem for at behandle. Alligevel kan det selvfølgelig ikke undgås, at økologiske dyr bliver syge. Læs hvad økologiske landmænd gør, hvis et dyr bliver syg.

Hele haler, næb og tænder

Det er generelt ikke tilladt at lave operative indgreb på økologiske dyr. Det betyder blandt andet, at økologiske grise ikke får klippet hale eller tænder. Holder man økologiske høns, er det ikke er tilladt at klippe eller slibe spidsen af næbbet. Hønsene bruger spidsen, når de søger efter føde. Men de kan også bruge den til at hakke hinanden. Det må den økologiske landmand forhindre dem i på anden vis; for eksempel ved at holde en fredelig race og give hønsene gode muligheder for at lede efter føde og beskæftige sig på anden vis.

Enkelte indgreb er dog lovlige. Det er for eksempel tilladt at sætte ring i næsen på søerne, for at de ikke skal ødelægge græsmarken. Nogle økologiske svineavlere benytter sig af mulighederne for indgreb, andre gør ikke.