
Høj dyrevelfærd er vigtigt i økologisk landbrug. Økologiske
høns, køer, svin og andre husdyr
- har god plads at bevæge sig på, får grovfoder, som er godt for
dyrenes velbefindende og forebygger sygdomme, og de har adgang til
udearealer, når årstiden tillader det.
- I det hele taget skal dyrene have forhold, der imødekommer
deres naturlige adfærd og behov.
- De skal også have økologisk foder. Dog må op til 5
procent af foderet til svin og fjerkræ være ikke-økologisk.
Se de præcise regler i
Vejledning
om økologisk jordbrugsproduktion.
Det gode griseliv
En økologisk so skal bo i en hytte på en mark mindst fem måneder
hver sommer, og de fleste gør det hele året. Herude føder soen sine
unger - de små grise. På marken kan dyrene rode i jorden og tage
deres elskede mudderbade.
De allerfleste ikke-økologiske svin lever hele livet lukket inde i
en stald, og grisene bliver taget fra deres mor, allerede når de er
tre eller fire uger gamle.
Hos økologerne sker adskillelsen først, når grisene er syv uger. Så
kommer de normalt ind i en stald, men de har stadig adgang til en
udendørs løbegård.
Kilder: Vejledning om økologisk
jordbrugsproduktion på NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside
og Fødevarestyrelsen - Fakta om
svinekød.
Tre slags svineliv

Kilder: Vejledning om økologisk
jordbrugsproduktion på NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside
og Fødevarestyrelsen -
Fakta om svinekød.
Økologien vinder på point
Har økologiske dyr det bedre end ikke-økologiske konventionelle
dyr? Det spørgsmål satte DR2-programmet Fedt, Fup og Flæskesteg sig
for at undersøge.
Inden turen ud på landet mente programmets chauffør, Kurt fra
Kregme, at økologi bare er en fis i en hornlygte. Men efter at have
set forholdene for svin, køer og høns måtte Kurt overgive sig til
tv-journalisten Thomas.
Ganske vist har de økologiske landmænd endnu ikke løst alle
problemer. Men i spørgsmålet om hvem der kan sikre bedst
dyrevelfærd, vinder økologerne klart på point over de
konventionelle landmænd.
Det må Kurt konkludere efter en undersøgelse, som ganske vist
ikke er videnskab, men til gengæld helt nede på jorden og ganske
underholdende.
Se programmet her (klik på 2:8 fra 13. november
2011).
Øko-køer nyder sommeren på græs
Alle økologiske køer er på græs om sommeren. Mindst seks timer
om dagen i fem måneder eller mere er øko-køerne ude af stalden, ude
og nyde livet på marken. Det er naturligt for køerne at gå ude, det
er godt for deres velvære og sundhed, og det har desuden
en positiv effekt på mælkens indhold af omega-3 og andre
stoffer.
Alt i alt er omkring en tredjedel af alle danske malkekøer på
græs om sommeren. Men omkring en tredjedel af denne tredjedel er
økologiske; så det er kun 20-25 procent af de ikke-økologiske køer,
der nyder det privilegium at komme udenfor stalden om i
sommermånederne. Resten går inde året rundt.
Kilder: Vejledning om økologisk
jordbrugsproduktion på NaturErhvervsstyrelsens
hjemmeside, Dairy Reporter.com og Videncentret for landbrug.
|
|
Køer lever længere på græs
En undersøgelse fra Aarhus Universitet dokumenterer, at køer,
der kommer på græs om sommeren, har mindre risiko for at dø, end
køer der er inde i en stald året rundt.
Mere præcist viser undersøgelsen, at når køerne kommer på græs,
er deres dødelighed mindst 25 procent lavere, end hvis de aldrig
kommer ud af stalden. Hvis køerne malkes med automatisk malkesystem
(malkerobotter), er forskellen i dødelighed hele 54 procent mellem
græssende og ikke-græssende køer.
Som skrevet ovenfor kan kun økologiske køer være sikre på at
nyde godt af græsmarkens glæder. Hvorimod det blot er 20 - 25
procent at de ikke-økologiske køer, der nyder det privilegium at
komme på græs om sommeren.
Kilde: Ny KvægForskning, nr. 3, 9. årgang, juni
2011.
Fisk uden stress
Ørred og andre fisk på økologiske dambrug skal holdes fri for
stress. Derfor er der i de økologiske regler for dambrug blandt
andet krav om, at fiskene skal leve under forhold, der ligner
naturen med strømmende vand og mindst 65 procent ilt i vandet, og
at dambruget skal indhegnes, så der ikke kan komme rovdyr og
rovfugle ind til fiskene.
Når fiskene ikke bliver stresset, bliver de sjældent syge, og
behovet for medicin bliver mindre. Når du køber en fisk med det
røde Ø-mærke, har den højst fået medicin én gang i sit liv. Se
video om økologi og fisk.
Fakta om økologiske fisk
Kun opdrættede fisk fra dambrug og havbrug kan godkendes som
økologiske. Desuden skal dambruget/havbruget leve op til de skrappe
krav i Bekendtgørelse om Økologisk Akvakulturbrug.
Nogle af de vigtigste forskelle på økologisk og ikke-økologisk
opdræt af ørred er disse:
|
|
Økologisk opdræt
|
Ikke-økologisk opdræt
|
|
Plads i dammene:
|
Højst 25 kg fisk pr. 1000 liter vand.
|
Ingen generelle krav.
|
|
Kemiske hjælpestoffer
til rensning af damme og net:
|
Forbud mod giftige stoffer som formalin, kloramin-T og
kobbersulfat. Nogle få andre stoffer er tilladte.
|
En lang række stoffer er tilladte, bl.a. formalin, kloramin-T og
kobbersulfat.
|
|
Beskyttelse mod rovdyr:
|
Store fugle og rovdyr, som kan stresse fiskene, skal holdes ude
med net, som omkranser dambruget ved siderne og for oven.
|
Ingen krav om net over dambruget.
|
|
Foder:
|
Plantedelen (korn, bønner med mere) skal komme fra økologiske
landbrug.
Fiskemel og -olie skal være fra bæredygtigt fiskeri.
Ingen gensplejsede organismer (GMO) i foderet.
|
Foderet kan stamme fra alle slags landbrug og fiskeri, og det
kan indeholde gensplejsede organismer (GMO).
|
|
Farvestoffer i foderet:
|
Kunstige farvestoffer forbudt.
|
Visse kunstige farvestoffer tilladt.
|
|
Medicin:
|
Fiskene må højst få antibiotika én
gang på et år. Får de antibiotika to gange eller mere, må de ikke
sælges som økologiske.
|
Ingen grænse for antallet af behandlinger med antibiotika.
|
|
Vandkvalitet i dambruget:
|
Altid mindst 65 procent mætning med ilt.
|
Ingen generelle krav.
|
|
Kvaliteten af vand som dambruget udleder til den å eller
bæk, dambruget ligger ved:
|
Altid mindst 65 procent mætning med ilt.
Så rent at det vilde dyre- og planteliv i naturen ikke bliver
påvirket.
Desuden har også hvert enkelt økologisk dambrug en
miljøgodkendelse, som det skal leve op til.
|
Hvert enkelt dambrug har en miljøgodkendelse, som det skal leve
op til.
Forskellige krav til iltmætning med mere.
|
Kilde: Dansk
Økologisk Fiskeopdræt og Bekendtgørelse om Økologisk
Akvakulturbrug.

Mindre salmonella hos
øko-grise
Økologiske grise har mindre risiko for at have salmonella i tarmen
end grise, der lever hele livet i en stald. Det viser en
undersøgelse fra Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske
Universitet (DTU). Undersøgelsen bygger på tarmprøver fra 1.400
grise, hvoraf en tredjedel var økologiske. 11 procent af de grise,
der aldrig havde været udenfor stalden, havde salmonella i tarmen.
For de økologiske var tallet syv procent.
Kilde: DTU
Fødevareinstituttet.
Så tæt bor høns
Økologiske høns har mest plads i hønsehuset.

Indendørs, antal høns pr. kvadratmeter:
Skrabehøns: 9
Fritgående: 9
Burhøns: 13 *
Økologiske: 6 **
* Indtil 2012 må der være helt op til 16 burhøns pr. kvadratmeter i
nogle bure.
** Hvis et økologisk hønsehus er indrettet med flere etager, så
hønsene kan flyve op og ned mellem etagerne, må der være op til 6
høns pr. etage-kvadratmeter.
Udendørs, antal høns pr. 100 kvadratmeter:
Skrabehøns: Har intet udeareal
Fritgående: 25
Burhøns: Har intet udeareal
Økologiske: 25
Kilder: Vejledning om
økologisk jordbrugsproduktion på NaturErhvervsstyrelsens
hjemmeside og Landbrug
& Fødevarer.
Kyllinger med naturlig vækst
En økologisk kylling er af en race, der vokser i et naturligt
tempo og med en harmonisk udvikling af kroppen.
Ikke-økologiske kyllinger er af en race, der er fremavlet til at
vokse ekstremt hurtigt og få et meget stort brystparti i forhold
til benenes størrelse. Derfor går de ofte dårligt den sidste tid
inden slagtning. Helt konkret vokser ikke-økologiske
kyllinger 50 procent hurtige end de økologiske..
Kilder: Rose Poultry www.rosepoultry.dk/ og Dyrenes
Beskyttelse www.dyrenes-beskyttelse.dk/
|
Økologisk
foder
Alle økologiske dyr skal have økologisk dyrket
foder. Men da man endnu ikke kan få alle ingredienser til foderet i
økologisk udgave, må op til 5 procent af foderet til svin og
fjerkræ stamme fra ikke-økologiske landbrug. Ingen del af foderet -
heller ikke den ikke-økologiske del - må være
gensplejset.
Kilde: Vejledning om
økologisk jordbrugsproduktion på naturerhverv.fvm.dk
|
|