
Krydret rødbedesuppeFoto: Henrik Freek Christensen
Der er mange gode grunde til at vælge økologi. Ingen
sprøjtegifte, renere grundvand og højere dyrevelfærd er nogle af
dem. Læs mere og download pjecen "10 Gode Grunde".
Flere økologiske grøntsagsavlere laver gule, hvide,
bolsjestribede, dybrøde og lyserøde beder. For at få mere gang i
den store mangfoldighed kræver det kun din efterspørgsel. Her er en
idé til en helt utrolig enkel og velsmagende rødbedesuppe af helt
almindelige rødbeder, men derfor kan du jo godt lave en sjov
rødbedesalat on the side i skøre farver og inspirerende former. Der
er grundlag for et rødbedetema!
10 portioner
1 kg rødbeder
300 g løg
4 tsk fennikelfrø eller 8 g
2 spsk god olie, f.eks. olivenolie
20 g pillede hvidløg
1 liter hønsebouillon
2 spsk æbleeddike
2 tsk salt
Peber
Tilbehør:
Godt brød
Skyr
Skræl rødbeder og løg og skær begge i både eller mundrette
stykker.
Varm en stor gryde op til mellemvarme. Tilsæt olivenolie.
Lad løg og rødbeder finde hinanden i gryden ved mellemvarme, til
løg bliver blanke.
Rist fennikelfrø på mellemvarm pande til de lugter godt - ikke
brændt.
Pulveriser fennikelfrø i morter eller mølle.
Tilsæt pulveriserede fennikelfrø, presset hvidløg, bouillon og
salt.
Lad suppen småkoge i 30 minutter.
Smag suppen til med æbleeddike, salt og peber og server med godt
brød og en klat skyr.
Energi pr. person:
1000 kJ (240 kcal)
Energifordeling:
Protein: 14 %
Kulhydrat: 67 %
Fedt: 19 % (5 g)