RSS

Del

Økologiske metoder viser vejen frem i u-landene - bør påvirke dansk bistand

Af Mette Vaarst, seniorforsker ved Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Bjarne Larsen, økologisk landmand, formand for Økologisk Landsforenings U-landsudvalg.

 

Veldokumenteret er det, at agro-økologiske landbrugsmetoder kan give et stærkt forøget udbytte, øge folks indkomst og hjælpe til at brødføde småbønder og deres lokalsamfund i mange tropiske lande. Det bør være retningsgivende for den danske u-landsbistand.

 

Sidst i juni blev vi provokeret af en artikel i "Ingeniøren" baseret på visioner fra et såkaldt Visionarie, som ville have den økologiske landbrugsform til at droppe de grundlæggende tanker og idéer, der bærer den.

Visionariet så helt klart ikke en løsning i økologi, og artiklen bar også præg af manglende indsigt i, hvad økologisk landbrug set i et globalt perspektiv egentlig repræsenterer af forskelligartede løsninger.

 

Få dage efter kom der en udmelding fra et møde i Bruxelles, hvor FN's specielle rapportør på menneskerettigheds-området, Olivier de Schutter, på baggrund af en lang række rapporter og undersøgelser klokkeklart konkluderede, at "agro-økologiske metoder langt overgik stor-skala landbrug" med hensyn til at sikre mad til alle grupper af befolkningen, inklusive de mest sårbare grupper.

 

Af hensyn til den fremtidige fødevaresikkerhed, er det sund fornuft at støtte en produktion baseret på agro-økologiske metoder. Denne udmelding var helt i tråd med konklusionen i en IAASTD-rapport fra 2008, som 59 landes regeringer siden har tilsluttet sig.

 

Rapporten findes i sin fulde form på http://www.globalagriculture.org og er baseret på facts og analyser om de sidste 50 års udvikling indenfor landbrug, mad og sult.

 

Hvad er økologisk landbrug?

Der er mange myter og misforståelser om økologi, og hvad det er. Mange opfatter økologi som en niche-produktion, som giver privilegerede forbrugere rene madvarer, hvis de har råd til at betale ekstra for, at landmændene passer bedre på miljø og dyr.

 

Det er også delvist gældende i vores del af verden. Men i vores del af verden er det stadig ikke hele sandheden om økologi, for i bund og grund handler det om en måde at drive landbrug på.

I økologisk landbrug anvender vi metoder, som passer både på jord, planter, dyr og mennesker. De fleste steder i verden er økologi dog langt fra en nicheproduktion, og der er ikke et marked specielt for certificerede økologiske produkter.

 

Økologi er bygget på nogle principper om sundhed, miljøhensyn, omsorg og retfærdighed. Det er dét som kendetegner økologien: måden at drive landbrug på, og ikke bare "mærket".

I EU har vi økologi-regler, der er baseret på denne tankegang, og som blev formuleret af økologiske bevægelser og praktiseret af en masse landmænd rundt omkring i Europa. Økologiske produkter er ofte kun certificerede i de tilfælde, hvor man får en merpris. Det er ikke certificeringen alene, som definerer hvad økologisk landbrug er - det er måden at dyrke jorden på.

 

Der er en verden til forskel fra de dyrkningsbetingelser og det landbrug, som det danske Ø-mærke og ofte også som EU-certificeringen lever i, og så til tropisk landbrug i tørre eller våde områder, op ad bjergsider eller i udkanten af storbyområder.

 

Ressourcebevidst landbrug

Økologisk landbrug bygger på anvendelse af agro-økologiske metoder i kombination med, at man ikke bruger mineralsk gødning og kemisk fremstillede giftstoffer samt GMO (Genetisk Modificerede Organismer).

I mange tropiske områder er det en daglig udfordring at skaffe nok til dagen og vejen, inklusiv børnenes skolegang og hospitalsophold for dem, der bliver syge. Det er en nødvendighed, at bønder under disse forhold bliver bedre til at dyrke på måder, som holder på jord og vand, forebygger plantesygdomme og skadedyr og gennem mangfoldighed i afgrødevalg producerer en stabil og varieret fødevareforsyning til familien.

 

Under sådanne betingelser er det relevant at udvikle og bruge agro-økologiske metoder, som f.eks. at plante forskellige afgrøder ind imellem hinanden eller skiftevis på de samme jorde, bruge kompost, grave grøfter og terrasser for at holde på vandet og den frugtbare øverste del af jorden.

 

Økologi er ikke traditionelt landbrug

I den forbindelse er der endnu en myte, som skal punkteres, nemlig at økologi er det samme som "traditionelt landbrug" eller "gammeldags landbrug". Det er det ikke. Økologisk landbrug er en videreudvikling, og man benytter sig af moderne, intensive dyrkningsmetoder, som kræver megen viden om jord, planter og dyr.

I afrikanske sammenhænge er økologi således ikke traditionelt svedjebrug, hvor man brænder vegetationen væk og dyrker jorden nogle år og flytter videre og dyrker ny jord et andet sted. Der er ikke plads til at lade jord ligge på længere sigt.

 

Selv om vi også har brug for natur og områder, hvor fugle-, dyre- og plantelivet kan være i fred, er der pres på jorden mange steder, fordi vi bliver flere og flere mennesker.

Lige nu producerer vi faktisk mad nok til alle på kloden, hvis blot maden blev fordelt bedre, og der ikke var så stort et spild.

 

Men vi har brug for et fremtidigt landbrug, som er produktivt og har evne til at modstå chok, dvs store udsving eller naturkatastrofer. Der er brug for en økologisk baseret intensivering.

 

Klima chok

Dertil kommer udfordringen fra klimaet. I Afrika og i troperne generelt oplever folk f.eks. flere og flere chok i forbindelse med klimaforandringerne. Det er ved at være en daglig realitet, at regnmønstre bliver sværere og sværere at forudsige, at der er lange tørkeperioder, og at årstiderne ikke er de samme.

 

Her er eneste vej frem at bygge systemer op, som rummer en masse forskellige afgrøder, sådan at hvis den ene fejler, er der forhåbentlig andre, som lykkes. Ved at dække jorden til med organisk materiale og plante træer, holder man f.eks. på vandet.

 

Agro-økologi er sund fornuft og giver mening, fordi metoderne er bygget på en god blanding af ny tænkning og viden og en grundig analyse af den lokale situation. I mange tilfælde kan man fint bruge traditionel viden og ofte forbedre den med nye erfaringer og forskningsbaseret viden. Det nyligt udviklede push-pull system har f.eks. øget udbytterne af majs i store dele af Kenya gennem brug af blandingsafgrøder og afgrøder, som afleder insekter - og helt uden brug af kemi.

 

Jordens mangfoldighed

Hvis man udtaler sig om, hvorvidt økologi kan brødføde verden, og man begrænser sig til at tænke, at al landbrug over hele kloden er indrettet som "vores slags landbrug", begår man et fatal fejl:

Vores viden, metoder og erfaringer kan ikke bruges, når vi taler om landbrug f.eks. i ørkener, bjerge, floddeltaer og små vindblæste øer rundt omkring i verden.

 

I mange lande er 60-70 procent af befolkningen ernæret ved landbrug og lever af jorden. Hver zone og hvert sted kræver sine agro-økologiske metoder og kan give udfordringer, som skal løses helt lokalt.

 

Tab af planter

På jordkloden taber vi varianter af planter og dyr hver eneste dag. Det gælder også i landbruget.

Lokalt tilpassede og udviklede sorter og arter af planter har ofte udviklet helt specielle egenskaber og er overlevelsesdygtige, udover at de ofte kan have en kulturel betydning i den lokale madkultur.

Nogle sorter er mere tørke-resistente, andre modstår bedre forskellige typer angreb, nogle er salt-tolerante og andre indeholder større mængder af bestemte sporstoffer end andre.

 

Der fandtes f.eks. tusinder af ris-sorter i Bangladesh, Indien og Sri Lanka for 5-6 årtier siden - nu er vi nede på få hundrede. Over de seneste årtier er størstedelen af sorter og varianter af stort set alle typer afgrøder blevet udryddet og erstattet med industrielt fremstillede typer.

 

Mange af disse planter er udviklet i et laboratorium på Nord-kloden. Ifølge rapporter viser det sig, at mange af disse "ny-udviklede planter" har svært ved at tilpasse sig lokale forhold dér, hvor de faktisk skal skaffe mad på bordet til folk. Det viser sig, at de f.eks. ikke er nær så produktive i troperne, som de hævdedes at være.

Hvis man ser på de eksisterende GMO-afgrøder, som er i anvendelse i troperne, bidrager de hverken til mere mad eller mere overlevelsesdygtighed, faktisk tvært imod.

 

GMO som et værn mod fattigdom er en absurd tanke - det gør bønder afhængige af vestlige firmas konstante leverance af så-sæd og pesticider. Mere end halvdelen af klodens GMO-afgrøder er herbicid-resistente, og i mange tilfælde er det den eneste forskel mellem dem og ikke-GMO-afgrøder.

 

Argumenter om, at GMO skulle lede til lavere anvendelse af gift er rent vrøvl. GMO-sorter er ikke mere produktive end andre hybrid-sorter - og det er ikke derfor, de er udviklet, og det er heller ikke det, de bliver solgt på.

For et halvt århundrede siden gav den grønne revolution Indien en stærkt forøget madproduktion ved hjælp af nye sorter, kunstgødning, pesticider og massiv vanding.

 

Men lige nu lider Indien voldsomt under stærkt stigende degradering (nedslidning/udpining) af jorden, gentagne fejlslagne høst og et voksende skel mellem rig og fattig. Den grønne revolution kom de større bønder til gode og gjorde millioner af småbønder forgældede og forarmede. Der er stadig 200 millioner sultende mennesker i Indien. Samtidig eksporterer Indien fødevareprodukter såsom ris. Det er blot et af mange eksempler på, at produktionen af mad ikke nødvendigvis er en garanti for, at folk så også får mad.

 

Skæv fordeling og spild

At brødføde Jordens voksende befolkning handler nemlig også om at fordele den mad vi har, mindst lige så meget, som det handler om at producere mad. Lige nu bebos vores klode bl.a. af ca. en milliard sultende og ca. en milliard mennesker, som kæmper med fedme og livsstilsrelaterede sygdomme.

 

Begge grupper findes i de samme lande f.eks. i Afrika, Asien, Nord-og Sydamerika og Europa.

Amatya Sen - Nobelpristager i økonomi - konkluderede, at verdens fattige ikke nødvendigvis sulter på grund af mangel på mad, men fordi de er for fattige til at købe den mad, der allerede er på markedet. Det gælder i stadigt stigende omfang. Vi transporterer og destruerer mad i enorme mængder Jorden over.

 

Hvad bliver der f.eks. destrueret i et dansk supermarked eller en dansk restaurant hver uge, bare for at tage et eksempel? Vi lever med en skæv fordeling af mad på både lokalt, regionalt og globalt plan. I Afrika går meget mad til spilde fordi lager-forholdene ikke er gode nok til at bevare maden i varmen. I de industrialiserede lande smider vi simpelt hen 30-40 pct. af den producerede mad væk, efter at den er blevet for gammel enten på supermarkedernes hylder eller i forskellige køkkener.

 

Det er et enormt ressource-spild, ikke mindst, når man medregner, at maden har været pakket (ofte i plastic) og transporteret i forskellige led og nogle gange tværs henover kontinenter med fly og biler.

 

Visioner

Så visionært ville det være, hvis vi kan svinge os op til at tænke alternativer til vores sårbare globale marked med de ukontrollabelt fluktuerende priser, og til vores transport f.eks. af dyrefoder fra Brasilien til Europa, eller af æbler fra New Zealand til Danmark.

 

Tænke i helt andre baner såsom skånsomme landbrugsmetoder, by-grøntsagshaver, nye samarbejdsformer indenfor landbrug og udveksling af mad, ændrede forbrugs- og madvaner i forhold til de nuværende, og vægt på lokal produktion.

 

Vi trænger til at åbne muligheder og finde brugbare og holdbare alternativer, som lægger udviklingen i hænderne på andre end nogle ganske få firmaers gumpetunge monopol på handel af agro-kemi, såsæd, mad og sågar vand.

 

Både på syd- og nordkloden tilbyder økologien metoder til at producere sund mad i tilstrækkelige mængder og til at passe på jorden og forskellige arter af planter og dyr, så fremtidige generationer har et væld af udviklingsmuligheder. Se, det er visioner!

0 Kommentar