Maltbyg
er en god afgrøde for Søren og Heidi Larsen, der dyrker 80 hektar
med økologisk planteavl på Bakkegården tæt ved Ringsted. Siden de i
2000 lagde om til økologisk drift, har de i de bedste år høstet
4100 kg og i det dårligste år 3400 kg på hver af de 20 - 25 hektar
med byg.
- Jeg budgetterer med et udbytte på mellem 3800 og 4000 kg pr. ha,
og resultatet plejer at ligge stabilt deromkring, fortæller Søren
Larsen, der står for den daglige drift.
Fin kvalitet
Heller ikke kvaliteten er det gået galt med. En proteinprocent
på 10 til 11 er, som den skal være, når formålet er malt. Dog har
han enkelte år været tæt på et mindre fradrag i prisen på grund af
mange små kerner under 2,5 mm.
- Det kan være svært at styre kernestørrelsen, for det handler
meget om, hvor meget regn, der kommer i vækstsæsonen. Hvis det er
et fugtigt år, bliver de øverste blade let angrebet af bygpladplet
og skoldplet. Så går fotosyntesen i stå, og kernerne holder op med
at vokse, forklarer han.
Tradition på egnen
Da ægteparret købte Bakkegården i 1999, var maltbyg et fast
element i gårdens sædskifte. I det hele taget er der på egnen
omkring Ringsted en solid tradition for at dyrke byg til malt - en
tradition som den lokalt opvoksede og siden agronom-uddannede Søren
Larsen har et nært kendskab til.
Det var derfor naturligt at fortsætte med maltbyg, da de nye
ejere gik i gang med at lægge om til økologi et år efter
overtagelsen af ejendommen.
God jord til formålet
- Jeg kunne jo se, at det gik rigtig godt med afgrøden her. Jeg
tror, det hænger sammen med, at det er en meget porøs jord, selv om
der meget ler i den, siger han om sin JB5 jord, og tilføjer:
- Det er let at lave et super-såbed, og det er vigtigt.
Desuden giver han klimaet noget af æren for de gode
resultater.
- Om sommeren er det en smule varmere og lidt mere tørt her midt på
Sjælland, end det er ude ved kysten. Det spiller nok også ind,
mener han.
Sidst i sædskiftet
Søren Larsen placerer altid maltbyggen sidst i sædskiftet, og
normalt med udlæg af hvidkløver til fremavl.
Inden såningen har han bekæmpet rodukrudt med flere omgange
grundig jordbehandling.
- Marken er som regel stubharvet i efteråret. I foråret harver jeg
igen for at få bugt med kvik og tidsler, fortæller han.
Sen såning
Prisen for den ekstra harvning om foråret er, at han først kan
komme til at så i sidste halvdel af april.
- Jeg ville måske få et lidt højere udbytte ved at så tidligere.
Man da byggen ligger sidst i sædskiftet og lige før kløveren, er
det nu, jeg skal gøre noget ved rodukrudtet, ræsonnerer han.
Næste trin er nedfældning af gylle, som han får fra en
svinebedrift, fulgt op af pløjning umiddelbart efter, og så
tilberedning af såbed.
90 - 100 kg N pr. ha
Doseringen af gylle svarer til 90 - 100 kg total N pr. ha.
- Der er ikke noget kvælstof tilbage i jorden på dette tidspunkt
i sædskiftet, så den kan tage en del gylle, selv om det af hensyn
til proteinprocenten selvfølgelig heller ikke må være for meget.
Man skal kende sin jord godt eller få taget en N-min prøve for at
vide, hvor kraftigt man skal gødske, siger Søren.
Sår i tætte rækker
Han fortsætter:
- Byg er en super god afgrøde til udlæg. Vi sår byggen med
dobbelt rækkeafstand og 300 - 325 planter pr. kvadratmeter, selv om
det er lidt over dyrkningsvejledningen. I såmaskinens bagerste
tragte har jeg som regel hvidkløver, men enkelte år kan det også
være græs til frø. Byggen kommer lynhurtigt op i en tæt række, som
skygger godt for ukrudtet, men alligevel ikke så meget, at det går
ud over kløveren.
Tromler 4-5 dage efter såning
Fire til fem eller senest seks dage efter såningen kører Søren
Larsen over marken med tromle, samtidig med han samler sten.
- Det er på det tidspunkt, man normalt vil lave en
blindstrigling. Det er min teori, at vi med tromlen får forstyrret
agersennep og andre hurtige udkrudtsarter på et tidspunkt, hvor
byggen står lige i jordoverfladen og spiren stadig er så robust, at
den kan klare tromlingen. Og kløveren er ikke er spiret endnu. I
hvert fald plejer vi at kunne holde marken meget ren, lyder hans
erfaring.
Ukrudt og bladlus
Efter turen med tromlen laver Søren Larsen ikke mere på marken
de næste tre måneder, udover end at fjerne tidsler og
flyvehavre.
Ifølge Søren er hans konventionelle naboer 'nærmest hysteriske'
overfor bladlus i marker med maltbyg. Kommer der angreb, finder de
straks sprøjten frem. Men det bekymrer ikke Søren, at han som
økolog ikke har samme mulighed.
- Jeg har haft år, hvor marken var nærmest klistret til med
bladlus. Men det er min fornemmelse, at det egentlig hverken gik ud
over udbytte eller kvalitet, siger han.
Høst første uge i august
Når kalenderen skifter til august, gør han mejetærskeren
klar.
- Det gælder om at få høstet den første uge i august, for ellers
bliver byggen overmoden og aksene knækker ned. Desuden kan august
være temmelig våd, og så gror hvidkløveren så meget, at den kan
gøre høsten besværlig.
Mejetærskeren bliver indstillet til så høj stubhøjde, at der ikke
kommer grønne plantedele op med kornet.
Et vådt høstår
Søren husker et år, hvor det regnede så meget, at høsten måtte
udsættes. Da han endelig kunne komme ud med mejetærskeren var
kornet begyndt at spire i nogle pletter på marken - hvilket gør
kornet ubrugeligt til maltning.
- Vi kørte så udenom de pletter og høstede dem for sig selv til
foder bagefter. Hellere det end at få hele høsten kasseret som
maltbyg.
Tørring efter høst
Hurtig og god tørring efter høst er afgørende for spireevnen,
som sammen med proteinprocent og kornstørrelse er et vigtigt
kvalitetsparameter for maltbyg.
- Jeg kører høsten gennem et portionstørreri i form af en høj silo
med tørrekanaler. Ved samme lejlighed bliver lette urenheder blæst
væk. Derefter går kornet ind på et planlager, hvor jeg sætter luft
på. Der kan det fint ligge, til grovvareselskabet henter det.
Power er nem sort
Efter ønske fra Aarhusegnens Andel, som var hans
handelspartner, brugte Søren Larsen sorten Barke, de første år han
dyrkede økologisk maltbyg. Men han er glad for at være skiftet til
Power.
- Power er nemmere at dyrke. Den knækker ikke så nemt, og den er
mere resistent overfor svampesygdomme, fortæller han.
Følger amerikanske regler
Søren Larsen har dyrket på kontrakt for Aarhusegnens
Andel, som blandt andet eksporterede økologisk maltbyg til USA.
Avlerne skulle derfor følge de amerikanske økologi-regler, som de
er formuleret i National Organic Program (NOP). Læs mere om dem
under Økologi og maltbyg.
Efter lukningen af Aarhusegnens Andel har Søren Larsen i 2010
haft kontrakt med Danish Agro på maltbyggen, og avlen har fortsat
være NOP-certificeret.
Ifølge Søren Larsen er der i praksis ikke nogen større forskel på
de amerikanske og de europæiske/danske økologi-regler. Og selv om
NOP-reglerne giver lidt mere arbejde med papir og kontrol, ser han
det ikke som noget problem.
- Du skal bare have styr på dine papirer. Men det skal du jo
alligevel, siger han.
Plan om helt lokal øl
Udover at være planteavlere er Søren og Heidi Larsen også
medejere af mikrobryggeriet Dagmarbryggeriet i Ringsted, hvor der
er planer om at brygge øl på basis af malt, som er fremstillet af
byg fra deres marker.
Et bryg med en så lokal oprindelse er fortsat et særsyn. Det store
udvalg fra Danmarks mange mikrobryggerier er næsten alle brygget på
grundlag af importeret malt.
Læs mere om Dagmarbryggeriet og de lokale
ølplaner under menupunktet øl.