Du har ret i at vi er nødt til at fortsætte med at holde fokus, selv om det går godt med de økologiske tiltag i Danmark. Netop det med at informere om at der er andet end prisen lige her og nu der tæller. Selv i krisetider må vi tænke langt og der kan det blive dyrt på den lange bane at spare. Egentlig kan man sige at det er en oplysningskampagne der via en økologisk vinkel kan hjælpe flere og flere mennesker på forskellige planer. I mit økologisk rengøringsfirma gør vi meget ud af at oplyse om de fordele der er ved at lufte ordentligt ud på kontoret hver dag. Bruge rengøringsmidler uden diverse barske og miljøforstyrrende stoffer. Anvende støvsuger med HEPA-filter osv, osv. Alt dette er med til at forbedre indeklimaet og dermed arbejdsmiljøet. Men uden oplysning og formidling af dette, er mange mennesker uvidende omkring at det er en samlet indsats der kan rykke dem og miljøet, ude såvel som inde, i en positiv retning.