
Når du er gravid, kan du styrke dit barns sundhed ved at spise økologisk.Foto: Colourbox.com
Ammemælk eller modermælks-erstatning - hvad er bedst? Og hvad
med økologien...
Hollandske forskere offentliggør nye
sundhedsargumenter for økologisk mælk. Mødre, der drikker økologisk
mælk både under graviditeten, og mens de ammer, beskytter deres
småbørn mod den værste risiko for at udvikle børneeksem, astma og
andre allergiske sygdomme.
Det viser nye forskningsresultater fra
det hollandske Louis Bolk Institut i Mastricht, skriver avisen
Økologisk Jordbrug. Resultaterne af undersøgelsen er offentliggjort
i det seneste nummer af det anerkendte britiske tidsskrift for
ernæring, British Journal of Nutrition.
Børnene, der blev ammet af mødre, der
drak økologisk mælk, havde i undersøgelsen 36 procent lavere
forekomst af eksem, end gruppen, der indtog konventionelle
mælkeprodukter.
Også hvis børnene selv bliver ved med
at drikke økologisk mælk, når de ikke længere bliver ammet, kan det
tilsyneladende være med til at holde de allergiske reaktioner i ave
og give en vis immunitet, fremgår det af undersøgelsen. Flere
undersøgelser viser samstemmende, at økologisk mælk har et højere
indhold af E-vitaminer, sunde omega 3-fedtsyrer og
antioxidanter.
Navlestrengen - transport med tryk på
Blodet, der løber gennem navlestrengen,
transporterer alt hvad barnet har brug for. Så længe blodet løber
mellem mor og barn - og der er tryk på - så er navlestrengen
spændstig og pulserende. Som en vandslange hvor der er godt med
fart på vandet.
Navlestrengen består af geleagtigt væv,
som omslutter tre blodårer, to arterier og en vene. De to arterier
transporterer iltrigt blod med næringsstoffer til barnet fra
moderkagen, og venen sørger for, at affaldsstoffer fra barnet
kommer tilbage til moderkagen. Navlestrengen er omkring ½ meter
lang ved fødslen.
Moderkagen er dit barns filter
Moderkagen er barnets transportcentrum
og sørger for, at både energiforsyningen og renovationen er i orden
- den fungerer som barnets lunger, lever, nyrer og tarme.
Moderkagen er som et meget stort filter, der sier næringsstoffer,
ilt og alle andre ting, som kommer ind i moren, fra morens del af
kredsløbet i moderkagen over i barnets del.
Fra barnets del af kredsløbet i
moderkagen transporteres blodet i de to arterier gennem
navlestrengen og videre ind i barnet. I barnets krop giver
næringsstofferne energi til barnet og det vokser, bliver tykkere,
udvikler sig og bevæger sig. Moderkagen bliver større i takt med at
barnet bliver større. Omkring uge 35 - godt en måned før fødslen -
stopper moderkagens vækst.
- Moderkagen filtrerer cirka 1.000 liter af morens blod i døgnet,
når barnet er 35 uger gammelt. Se for dig indholdet af en vandseng
(2x2 meter og 25 cm tyk). Det er 42 liter blod i timen.
- I barnets del af moderkagen filtreres cirka 360 liter i døgnet
- godt 1/3 af vandsengens indhold, som du forestillede dig før. Det
er 15 liter blod i timen.
Når barnet har brugt næringsstofferne
og ilten, transporteres affaldsstoffer med blodet tilbage til
kredsløbet i moderkagen via den vene, der løber i navlestrengen. Nu
filtreres barnets blod i barnets del af moderkagen og
affaldsstoffer og kuldioxid filtreres over i morens blod, hvor
moren udskiller både barnets og sine egne affaldsstoffer. Fx
udånder moren kuldioxid, som er et affaldsstof fra forbrændingen af
ilten i kroppen.
En særlig sårbar periode for barnet
Videnskabelige undersøgelser har vist,
at tiden i livmoderen er den mest sårbare periode af et menneskes
liv med hensyn til at blive påvirket af sundhedsskadelige kemiske
stoffer. Alle barnets organer dannes og udvikles - og ud over det
skal barnet vokse. Væksten i løbet af 40 uger er fra to celler, der
ikke kan ses med det blotte øje, til et barn på 3 - 4 kg. Man kan
blive helt svimmel ved tanken om alt det, der skal ske i den
proces. Heldigvis er naturen meget robust, og langt de fleste børn
er sunde og raske, når de ser dagens lys.
I dag kan ingen nok så dygtige forskere
komme med fyldestgørende redegørelser for, hvad alle de kemiske
stoffer, som omgiver os, betyder for barnet i livmoderen. Men vi
ved, at det desværre ikke er muligt at sætte et flag på alle de
sunde og gode stoffer, som barnet får gennem moderkagen. Stoffer,
man gerne ville være fri for, må man tage med. Men hvis du ved
hvilke kilder, de skadelige stoffer kan komme fra, så kan du måske
forsøge at undgå dem.
Stofferne kommer fra:
- Alt det du spiser og drikker, som kan indeholde
sundhedsskadelige kemiske stoffer - også kosmetik som fx
læbestiften, du slikker på, parfumen eller cremen på hænderne eller
noget der er i medicin, hvis du tager medicin
- Alt hvad du indånder - både ilten fra den friske luft men også
dampene fra maling, partikler fra spraydåser, parfumerester,
cigaretrøg etc.
- De stoffer du optager gennem hud og slimhinder fx fra creme,
shampoo, rester fra tøjfabrikation, hvis du ikke har vasket det nye
tøj før du tog det på
- De stoffer du afgiver til dit blod fra dine egne organer fx
giftstoffer fra lever, nyrer og fra fedtvævet
Du kan styrke dit barns sundhed ved at
spise og drikke økologisk, når du venter barn. Så slipper du for
tanken om betydningen af stråforkortere og giftrester, i det du
spiser og drikker. Læs mere på forskellige hjemmesider, fx www.mst.dk, www.miljoeogsundhed.dk og www.sst.dk