1: Æbler
Danskerne elsker æbler og vi spiser rigtig mange af dem - med
skræl. Desværre er det samtidig en af de frugter, som indeholder
flest pesticidrester. Det betyder ifølge Fødevarestyrelsen, at
æbler alene står for en tredjedel af vores samlede indtag af
pesticider.
Man kan slippe af med en del af pesticidresterne ved at skrælle
æblet, men dermed forsvinder desværre også en stor del af de sunde
vitaminer og kostfibre. Æbler er altså bedst økologiske.
Pærer, jordbær, vindruer og tomater hører også til blandt
superskurkene, når det gælder pesticidrester, mens appelsiner,
bananer og melon er mere harmløse, fordi man ikke spiser skrællen.
Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis man ikke har råd til at
tage 100% økologi, kan man gå efter ikke-økologiske - og helst
danske frugter og grøntsager, hvor man ikke spiser skrællen.
Uanset mængden af pesticidrester tyder flere undersøgelser på,
at økologisk frugt og grønt generelt indeholder flere vitaminer og
de sunde antioxidanter end den konventionelle.
2: Salat
Salat er en "jordflyder", og ligesom jordbær og andre afgrøder, som
vokser tæt på jorden betyder det, at der er relativt mange
pesticidrester i salat. Det hjælper at fjerne de yderste blade, men
salaten kan også "drikke" pesticider gennem stilken, så helt undgå
sprøjtegiften kan man ikke.
Og så er salat en af de afgrøder, som man af og til finder
rigtig høje koncentrationer af pesticider i. I 2006 fandt
Fødevarestyrelsen i sin stikprøvekontrol fire tilfælde af
grøntsager med så højt indhold af pesticider, at det var akut
giftigt, hvis man spiste dem i et måltid. Der var tale om
udenlandsk salat, tomater, agurker og chili, som alle overskred den
såkaldte akutte reference dosis (ARfD). Det højeste indhold
overskred maksimum for børn med op til 14 gange.
Selv om det er sjældent, at grænseværdierne overskrides med så
store tal, synes jeg, at salaten er et must-have i økologisk
udgave, hvis man tænker på sin egen og børnenes sundhed.
3: Mælk
Økologisk mælk er smækfyldt med vitaminer og sunde fedtsyrer. Der
er mere e-vitamin i den økologiske mælk, og en række undersøgelser
tyder på, at der også er flere af de såkaldte fytoøstrogener som
kan virke forebyggende på visse kræftsygdomme, hjertekarsygdomme og
knogleskørhed.
Årsagen er blandt andet, at de økologiske køer skal være på græs
mindst 150 dage om året, og de store mængder græs i foderet kan
altså måles i mælken. Dertil smager mælken rigtig godt og
prisforskellen til den konventionelle mælk er lille.
4: Mel og brød:
Hvedebrød og havregryn står tilsammen for 20 procent af vores
samlede pesticidindtag, herunder de meget udskældte stråforkortere,
som er mistænkt for at kunne nedsætte evnen til at få børn. Det
økologiske mel er noget dyrere end det konventionelle, men bager
man selv, er det næppe medudgiften til økologisk mel, som vælter
månedsbudgettet. Det samme gælder havregryn, som er et billigt
produkt, og hvor prisforskellen til de konventionelle gryn ikke er
ret stor.
5: Rodfrugter
Der er generelt ikke ret mange pesticidrester i gulerødder og
kartofler. For gulerødders vedkommende blev der i 2007 fundet
pesticidrester i omkring 13%. For kartofler var tallet beskedne
1,5%
Men, men … vi spiser til gengæld rigtig mange kartofler og
gulerødder. Derfor står de to konventionelle grøntsager sammenlagt
for omkring 10% af vores samlede pesticidindtag. De økologiske
kartofler og gulerødder er billige, også selv om de er dyrere end
de konventionelle, så det er et dumt sted at spare.
Efterår og vinter er persillerod, selleri, pastinak, rødbeder
supersunde og relativt billige alternativer til drivhusgrøntsager.
Find din indre viking frem i den mørke tid og gå efter
rodfrugterne, så kan du spare mange penge.
Hvis du mangler gode opskrifter, har Aarstiderne udgivet en hel
kogebog om rodfrugter. Den bruger jeg selv med stor fornøjelse.