Hvis man er dyreven og samtidig spiser kød, kan det være svært
at vælge økologisk kød fra. Forskellen i dyrevelfærd inden for
stort set alle produktionsgrene er iøjnefaldende men jeg vil
alligevel forsøge mig med en rangordning.
1: Svinekød - i alle former og farver
Økologisk svinekød er dyrt, men har man én gang set en konventionel
svinestald, kan man som dyreven næsten ikke være andet bekendt.
Listen over dårligdomme i de konventionelle svinestalde er
alenlang: Fikserede søer, skuldersår, tidlig fravænning af
pattegrisene - og det faktum, at begreber som sobindsler, nakkelås,
grise-basker og kadaverkapper er en del af hverdagssproget for
konventionelle svineavlere, burde få nakkehårene til at rejse
sig på enhver dyreven og i virkeligheden også alle andre
normaldanskere. Især fordi grise er nogle af dyreverdenens bedst
begavede, nysgerrige og sociale dyr. Det moderne konventionelle
svinebrug er simpelthen bare synd for grisene.
Økologiske søer er på græs mindst 150 dage om året, har adgang
til at komme ud året rundt og må ikke fikseres. Økologiske svin har
det måske ikke helt som Grisepjokket fra Emil fra Lønneberg, men,
dyrevelfærdsmæssigt befinder de økologiske svin sig lysår fra
svinene i de konventionelle svinestalde.
2: Æg
Økologiske høner har det bedre end de andre.
I Danmark kan æggene i supermarkedet komme fra burhøns,
skrabehøns, fritgående høns og økologiske høns. Burhøns sidder, som
navnet antyder, hele deres liv i bur. Der må være 4-6 høns i et
bur, og hønsene sidder typisk på et areal, som svarer til et
A4-ark.
Skrabehøns går indendørs i store haller, og her må der højst
være 9 høns per kvadratmeter. Både fritgående høns og økologisk
høns skal have adgang til at komme udenfor i en hønsegård. Indenfor
må der højst være 9 fritgående høns per kvadratmeter, mens der kun
må være 6 økologiske høns per kvadratmeter. Så de økologiske høns
er altså dem, som har mest plads at boltre sig på.
Derudover er der krav om, at økologiske høns skal have dagslys i
stalden, økologisk dyrket foder og grovfoder, som de kan hygge sig
med at skrabe i. Det er forbudt at næbtrimme de økologiske høns -
en praksis som er udbredt i den konventionelle ægproduktion. Her
får kyllingerne brændt spidsen af næbbet, for at forhindre at de
senere skal hakke hinanden. De økologiske ægproducenter løser dette
problem ved at sørge for, at deres høns bliver aktiveret med
grovfoder i hønsegården.
Økologiske æg er en klar must-have for danske dyrevenner.
3: Mælk
Hvis man hører til den gruppe af dyrevenner, som mener at køer
hører til på en græsmark, så skal man dykke ned i køledisken efter
den økologiske mælk. Økologiske køer skal være på græs mindst 150
dage om året, mens de grønne marker langt fra er en selvfølge for
den konventionelle malkeko. Hver anden dansk malkeko kommer aldrig
på græs, men lever hele sit liv i stalden.
Økologisk mælk kommer fra køer, som med garanti har gået under åben
himmel i sommerhalvåret. Prisforskellen i forhold til den
konventionelle mælk er ikke stor, så mælken stryger lige ind på
tredjepladens over fornuftige indkøb for dyrevennen på et stramt
budget.
4: Kyllinger
De økologiske slagtekyllinger er et af de steder, hvor
prisforskellen til de konventionelle er allerstørst. De gør
simpelthen ondt på pengepungen. Til gengæld er der rigtig store
fordele at hente på dyrevelfærden, så dyrevennen bør overveje, om
der alligevel skal økologisk kylling på bordet
Økologiske slagtekyllinger går ude, har bedre plads og vokser
langsommere end de konventionelle. Det betyder i praksis, at
kyllingernes ben ikke brækker under deres egen vægt, at de ikke får
ætset fodsålerne fordi de står pakket tæt sammen i deres egen
afføring, og at de har plads til helt banale kyllingeaktiviteter,
som eksempelvis at skrabe og rode i lidt grovfoder.
De koster meget og kan være svære at finde - derfor kan det kun
blive til en 4. plads på den fattige dyrevens liste.
5: Pålæg, ost og alt det andet småtteri
De fleste af os ved godt, at det er kød fra dyr vi fisker op af
kølediske, når vi køber 400 gram hakket oksekød. Vi ved også godt,
hvor mælken kommer fra.
Det er lidt lettere at glemme, at spegepølser, leverpostej og ost
kommer fra de samme dyr, pakkerne er mindre, og vi har en tendens
til at mene at de ikke betyder så meget. Men der bliver faktisk
brugt 10 liter mælk til at producere 1 kg ost og 1,3 kg kød til 1
kg spegepølse.
Økologisk pålæg er noget dyrere end det konventionelle, men det
tæller på dyrevelfærdsfronten - det er værd at huske for
dyrevennen. Også selv om budgettet er stramt.